Vælg billedserier her

Som det foreløbige ligger i selve arbejdsprocesserne, således også i forholdene. ”Man ved, at det er midlertidigt. Vi er her et halvt år. Hvis vi bliver fyret, er det en del af det. Det er jo bare et arbejde. Så videre til det næste.” (Tømreren Bent Jeppesen, 10. juni 2011). Den 4. oktober fortæller Bent og makkeren Morten Nielsen, at de har fundet andet arbejde. ”Det er umuligt at finde arbejde i december, så det er om at tage det nu.” De lægger den sidste del af loftet under dækket. ”Så må andre gøre resten.” Og de går videre sammen til en ny arbejdsplads.

Maler og murer skaber rum på forskellige måder. Vivi Tranekær er i gang med at slibe væggen i nordhallens østlige rum. Abdirisaak Adan Saalah, kaldet Abdi, står ved siden af, og vi taler om, hvilke sanser man udvikler i faget. ”Man skal træne sit øje til at kunne se. Når man træner øjet, kan man se mange, mange flere nuancer. Hvis man bliver håndværker, så skal man brænde for faget, ellers kan man blive hvad som helst. Vi malere kan lave små, mørke rum om til store, luftige rum. Kan trække lofter ned og op. Rum kan trækkes sammen ved mørke farver og udvides med lyse, gøres varme og kolde.”

”Nyindretningerne i nordhallen rører så lidt som muligt ved bygningen. De er ikke nyindretninger af det store rum, men konstruktioner inden for rammerne. Der er kommet nogle bokse ind, som lydmæssigt er adskilt med tykke vægge til omgivelserne. De er rum i rummet. De har deres eget fundament, så de er uafhængige af hallens fundament, sådan at det nye og det gamle kan arbejde hver for sig og have deres eget liv. Det er ideen.” (Arkitekt Finn Larsen)

”Rummene danner en let krummet form ud mod hallens frie side og ligger som indsnævringer og åbninger. Den frie side opstår, fordi rumadskillelserne ikke går fra side til side på tværs i hallen, men lader en gang og et kig gennem hele hallen stå åbent. Det var ikke tænkt oprindeligt, at man skulle have den oplevelse. Men vi så den arkitektoniske mulighed, at man fra hovedbygningen kunne får en kontakt til nordhallen og dermed lave det kig og gøre fornemmelsen af den voldsomt lange bygning endnu stærkere. Samtidig kunne man undgå den tunneleffekt, som let kan opstå.” (Finn Larsen)