Vælg billedserier her

”Man kommer til at opleve de her fantastiske trækonstruktioner med ovenlyset, der siver ned, med den rustikhed, men også den finhed, der er i dem. Finheden ligger i detaljeringen af trækonstruktionerne. Det bliver især tydeligt i sydhallen, for der har Aarhus fået en gave, et kæmpestort areal, der ikke er disponeret til noget – bortset fra musikcafeen i den vestlige ende. Man tømmer hallen for sager, vi lader vægten stå. Det var vigtigt at bevare hallen som et uprogrammeret sted. Den giver vi tilbage til stedet, og så må den finde en anvendelse.” (Arkitekt Torben Østergaard)

Beton’ere er i gang med at bukke jern. Det arbejde var førhen jernbindernes. Men ”i dag skal vi kunne det hele”, som Børge Rasmussen siger, ”både bukke, binde og støbe”. Hallens portåbninger er lukket med lette træporte, som de har lavet for at holde lidt på varmen i det hundekolde vejr. Man kan ikke se ud på nybyggeriet. Men med ét gør Børge opmærksom på, at den store kran er begyndt at arbejde lige på den anden side af trædøren bag os. Og det åbnede for en hel lille serie af store betonelementers vandring og placering. (De vises senere under nybyggeriet).

”Man efterlod sydhallen som et åbent areal, hvor man kan se rummet i næsten fuld størrelse. Der er kun lige musikcafeen i den ene ende. Så der får man mulighed for at se det, bygningen har levet med i mange år. Selv gulvet.” (Arkitekt Finn Larsen)