Transformation af Godsbanen:
Sammendrag af interview med tømrer Michael Blichfeldt
Sammendrag af interview med tømrer Michael Blichfeldt
14. september 2011
Jo, det er en udfordring at arbejde i det gamle i forhold til nybygning. Når vi piller noget af det gamle ned, så er det ikke sikkert, at det ser ud, som vi regner med. Der kan være råd et eller andet sted i nogle spærkonstruktioner, så det hele går galt og bliver forsinket. Det er svært at lave tidsplaner i sådan noget. Vi skulle lave ventilation, der skulle op gennem de fire små tårne. Så skulle vi til at ændre på nogle af de bærende konstruktioner, og det kan være lidt svært at gennemskue, hvordan de førhen lige har regnet med fordelingen af vægten. Men inden man begynder at skære noget over, skal det klares. Det kan være noget af en udfordring. Sjældent er der lavet bygningsingeniørberegning på sådan nogle ting, som vi måske synes er meget vigtige. Men det er også fint nok, for de kan heller ikke se, hvordan det er lavet. Det er ikke, før man begynder at få gulvbrædder af hist og pist, at man kan se, hvad der går. Vi skal finde ud af det. Så plejer vi lige at rådføre os lidt med projektlederen, om han ikke synes, at vi skal gøre sådan og sådan. Så det er vigtigt, at nogen har de rigtige kompetencer dér. Vi har også et godt samarbejde med arkitekterne. Der er mange ting, de ikke har tegnet på, fordi de ikke er klar over, hvordan det ser ud. Vi har et dybt samarbejde med Exner.
Den største overraskelse har været det store tårn. Vi har en mistanke om, at det ikke helt er, som det skal være. Så piller vi lige så stille af. Og hvis vi derefter skal pille meget mere af, skal vi have fat i dem, der skal betale, for at høre, om vi ikke skal se nærmere på det her. Det er sådan set dér, udfordringen ligger med det gamle, modsat noget nyt, hvor det bare er fremad efter tegningerne, og hvor økonomien er den samme. Her udvikler økonomien sig, det gør den altid.
Det er en udfordring at tænke fremad, så der ikke opstår så mange problemer. Det er sjovere end at lave noget nyt. Men nogle gange kan man godt tænke: ”Oh nu gider jeg ikke mere det gamle lort, jeg vil hellere lave noget nyt.” Alle vil jo helst lave noget, der ser ud af noget, hver dag de går hjem. I det nye kan man se, at man får produceret meget mere, end man kan i sådan noget gammelt noget, for det er altså meget mere tidskrævende. Men det har værdi at renovere det gamle.
De fleste mennesker har det sådan, at de til fyraften gerne vil kunne se den væg, de har stablet op, men fordi der har været nogle spær imellem, så har det taget tre gange så lang tid. Det kan godt være, at der har været mere udfordring i det, men et eller andet sted tror jeg, at det også kan have at gøre med den udskiftning, vi har haft herude. Det har været rigtig træls, og det har også været hårdt for byggeriet. Vi har haft nogle problemer internt i firmaet, men grundlæggende tror jeg, det er arbejdsforholdene.
Det tærer på folk, at man er nødt til at lave meget om, fordi der er så mange ting, der påvirker hinanden. Hvis der har været et hold tømrere, der har lavet badeværelser og fået nogle skillevægge sat op den ene dag, og de så dagen efter er nødt til at flytte halvdelen af de vægge, de havde sat op, så er det jo ikke tilfredsstillende for nogen mennesker. Der har været forskellige ting, der ikke har været helt gennemarbejdet. Og lønnen har heller ikke været helt på plads til at begynde med. Det har taget for lang tid. Sådan er det tit med det gamle. Vi skulle næsten bevise, at vi kunne lave noget, før firmaet ville give en ordentlig timeløn. Får du tilbudt et stykke arbejde, hvor du også kan få nogle bedre priser og akkorder, så trækker det mere. Vi lever jo af det.
Den største overraskelse har været det store tårn. Vi har en mistanke om, at det ikke helt er, som det skal være. Så piller vi lige så stille af. Og hvis vi derefter skal pille meget mere af, skal vi have fat i dem, der skal betale, for at høre, om vi ikke skal se nærmere på det her. Det er sådan set dér, udfordringen ligger med det gamle, modsat noget nyt, hvor det bare er fremad efter tegningerne, og hvor økonomien er den samme. Her udvikler økonomien sig, det gør den altid.
Det er en udfordring at tænke fremad, så der ikke opstår så mange problemer. Det er sjovere end at lave noget nyt. Men nogle gange kan man godt tænke: ”Oh nu gider jeg ikke mere det gamle lort, jeg vil hellere lave noget nyt.” Alle vil jo helst lave noget, der ser ud af noget, hver dag de går hjem. I det nye kan man se, at man får produceret meget mere, end man kan i sådan noget gammelt noget, for det er altså meget mere tidskrævende. Men det har værdi at renovere det gamle.
De fleste mennesker har det sådan, at de til fyraften gerne vil kunne se den væg, de har stablet op, men fordi der har været nogle spær imellem, så har det taget tre gange så lang tid. Det kan godt være, at der har været mere udfordring i det, men et eller andet sted tror jeg, at det også kan have at gøre med den udskiftning, vi har haft herude. Det har været rigtig træls, og det har også været hårdt for byggeriet. Vi har haft nogle problemer internt i firmaet, men grundlæggende tror jeg, det er arbejdsforholdene.
Det tærer på folk, at man er nødt til at lave meget om, fordi der er så mange ting, der påvirker hinanden. Hvis der har været et hold tømrere, der har lavet badeværelser og fået nogle skillevægge sat op den ene dag, og de så dagen efter er nødt til at flytte halvdelen af de vægge, de havde sat op, så er det jo ikke tilfredsstillende for nogen mennesker. Der har været forskellige ting, der ikke har været helt gennemarbejdet. Og lønnen har heller ikke været helt på plads til at begynde med. Det har taget for lang tid. Sådan er det tit med det gamle. Vi skulle næsten bevise, at vi kunne lave noget, før firmaet ville give en ordentlig timeløn. Får du tilbudt et stykke arbejde, hvor du også kan få nogle bedre priser og akkorder, så trækker det mere. Vi lever jo af det.