Billedserie:
Nybygningen ude / Taget
”Taget her er spændende. Ingen ved, hvordan man skal gøre. Du skal selv finde ud af det hele. Det er bare at tænke. Vi kan godt snakke om vores arbejde med Gert – sådan og sådan.” (Tømreren og beton’eren Hans Jørgen Nielsen)
For arbejdet på nybyggeriet har kranen selvsagt stor betydning. Men kranføreren var enten for nær på eller for langt væk fra fotografen, så der er ikke noget billede af ham, men udelukkende af hans arbejde. Oppe fra kranen kan man se samarbejdet mellem beton’erne på jorden og kranføreren Finn Kristensen. Nogle gange kan små bevægelser med hånd eller hoved være tegn til, hvad han skal gøre. ”De vil nok have nettet lidt til højre,” tænker han højt. Lidt efter får han over telefonen at vide, at just dér skulle nettet gerne hen. Og så kan han på så stor afstand aflevere så helt præcist, at arbejderne kan række hænderne i vejret og gribe fat i rionettet.
En gruppe beton’ere på taget fortæller om hullerne i betonen, ”fuglereder”, plamager, som skyldes, at vibreringen ikke ordentligt har lukket luften ud af betonen, så den bliver glat. Og ”hvis grunden, vi støbte for tre måneder siden, ikke passer, så passer det hele, vi ser i dag, ikke”. (Jonathan Petersen, bygningsstruktørlærling). Tømreren Peter Kasper Nielsen fortsætter tankegangen: ”Nogen tror, at det bare er fysisk arbejde. Alt hvad man laver har konsekvens. Det skal man tænke over. Flamingoet skal ligge ordentligt, for ellers kan beton’erne ikke lave deres ordentligt. Når man murer en åbning, er det vigtigt, at det passer til næste led.”
Støbeprocesserne har deres egen dramatik. Aftenen før den 13. januar 2012 ringer Hans Jørgen Nielsen, at i morgen støber de kl. 8.30. Nu gælder det fliserne, de firkanter, som skal udgøre tagets overflade.
Solen er ved at stå op, månen skinner, og det blæser så koldt, at man får døde fingre og er helt udmattet efter en time på taget. Hovedbygningen står med lys som en teaterkulisse.
Sådan nåede beton’erne sidste kapitel i den del af tagstøbningens historie, der begyndte med pilotering, stabilgrus, lecanødder og flamingo, stilladserne og herpå GT-stave, bræddeforskalling, armering med to lag rionet, beton, membran af tjære, en vandtætningsfiberdug, 30 cm isoleringsmateriale, et lag rionet og så beton støbt i fliser i forbandt. Herefter følger behandling af overfladen: pudsning med pudsebræt, glitning med metalbræt og kostning med kost. Så er taget klar til brug af enhver.
Solen er ved at stå op, månen skinner, og det blæser så koldt, at man får døde fingre og er helt udmattet efter en time på taget. Hovedbygningen står med lys som en teaterkulisse.
Sådan nåede beton’erne sidste kapitel i den del af tagstøbningens historie, der begyndte med pilotering, stabilgrus, lecanødder og flamingo, stilladserne og herpå GT-stave, bræddeforskalling, armering med to lag rionet, beton, membran af tjære, en vandtætningsfiberdug, 30 cm isoleringsmateriale, et lag rionet og så beton støbt i fliser i forbandt. Herefter følger behandling af overfladen: pudsning med pudsebræt, glitning med metalbræt og kostning med kost. Så er taget klar til brug af enhver.