Vælg billedserier her

”Hovedbygningen var ekstremt ombygget, da vi kom dertil. Lofterne var dækket til af nedsænkede lofter, væggene af ekstremt mange små rum. I sig selv var det svært at forstå hovedstrukturen, som vi har søgt at få tilbage, nemlig med den gang, der nu er i stueetagen, og som var på første sal.” (Arkitekt Finn Larsen)

En januardag 2011 har tømreren Finn Sørensen gjort et fund. Højt oppe på det blotlagte, hvidgrumsede loft står der: Murersvend Søren Pedersen/ fra Padborg født d. 17.-8-1919/ 17-11 1952.” Sådan skrev han sig i 1952 ud af anonymiteten, så hans navn kunne blive genfundet 59 år senere af den arbejder, der rejste skelettet til nye ruminddelinger med sænkede loftkonstruktioner. De vil atter skjule murersvendens navnetræk. Men også de nye lofter kan fjernes, og da vil en tømrers navnetræk, adresse og timeløn også kunne findes. Men det er en hemmelighed indtil videre.

Vivi Tranekær giver en malers syn på det gamle: ”Udfordringen er at tage hensyn til, hvad bygningen har været brugt til. Man skifter ikke bare ud. Det kan man fx ikke bare gøre med vinduerne. Det ville være synd. I stueetagens gang er noget spartlet op, noget i stykker. Det er noget rod. Det er ikke færdigt. Så man skal tage nogle andre briller på. Gøre op med det traditionelle. Mester ville sige, at der er store ”helligdage”, mangel på materialer, feltet glemt. Hvis en malersvend selv havde besluttet det, så havde den svend ikke arbejde ret længe.”

”Væggene i stueetagen skal ikke males. Ved at lade dem stå, som de er, fortæller der på samme tid om alle de perioder, der har været. Når du afdækker de forskellige malerperioder, ser man også de forskellige farver, de forskellige overflader, de forskellige teksturer. Så kan du se, hvordan bygningen har levet før. Her er det tilfældigt, hvordan de bliver afdækket. Det er håndværkeren, der med sin afrensning giver de forskellige overflader. Han er sådan set kunstneren. Det er ikke en del af funktionen, men del af fortælleværdien, så eftertiden også kan aflæse bygningshistorie.” (Arkitekt Finn Larsen)